Sådan vil denne side se ud, når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Hop til indhold
Tilbage til menuen

POS. 57° 43,0´N - 10° 35,5´Ø

Skagen Lystbådehavn er placeret centralt i Skagen Havn og er derfor præget af den trafik og de aktiviteter, der hører en aktiv fiskerihavn til.

Lystbådehavnen har de berømte Bindesbøllhuse som meget smuk og livlig kulisse. Sommeren igennem summer hele området af liv og dette fortsætter med aktiviteter, shopping og de mange kulturelle muligheder i bymidten, der kun er få minuttets gang herfra.

I umiddelbar nærhed af Lystbådehavnen finder man en lang række servicevirksomheder af relevans for såvel tur- som professionelle sejlere.

Lystbådehavnen har Blå Flag status og er udstyret med alle faciliteter for tursejleren; moderne bade- og toiletfaciliteter, handicaptoilet, vaskeri, grillplads, vand og strøm. Endvidere er der miljøstation for tømning af klosetter og spildolie, ligesom der forefindes dieselstander med kortbetjening. Affald kan afleveres i de opstillede containere.

Skagen er med sin historiske baggrund omkring fiskeri, strandinger og i nyere tid kunsten, den oplagte mulighed for en lang række spændende aktiviteter. Udover de bynære aktiviteter og tilbud er geografien og naturen her på Jyllands top enestående og der er utallige tilbud og muligheder for oplevelser – også af ”stille” karakter. 

Til top