I løbet af første kvartal 2021 vil en ny tilbygning, på den nuværende servicebygning, stå klar.
Herind flyttes havnekontoret, så der i stedet er plads til et møde-/konferencelokale i den allerede eksisterende bygning, hvilket kan lånes af gæstesejlerne. Ydermere byder forbedringerne på udvidelse af vaskeriet med to nye vaskemaskiner og tørretumblere, samt egne faciliteter til havnepersonalet, så de ikke benytter faciliteterne til vores gæster. På nuværende tidspunkt skal der bruges mønter for at benytte bruserne – vi arbejder på en løsning, så der fremadrettet kan bruges kreditkort i stedet.
Skagens Lystbådehavn og dens personale glæder sig til at tage imod gæsterne samt vise forbedringerne frem i løbet af 2021